Nyheder

To traktormodeller bliver til en

Landini benytter Agritechnica til at præsentere den nye 7-serie som som opdaterer og samler modellerne fra de tidligere PowerMax og PowerMaster serier

Den nye 7-serie fra italienske Landini kommer til at omfatte seks modeller fra 141 - og til 225 heste. Samtlige modeller kører med en 6,4 liters NEF motor med 24 ventiler.

Motoren leveres af FPT, der er en forkortelse for Fiat Powertrain Technologies. Selskabet består blandt andet af det tidligere Iveco Motors, og virksomheden producerer årligt omkring 2,9 millioner motorer.

Den nye traktorserie leveres med tre forskellige transmissioner fra den mekaniske Techno over Comfort og til Tronic, hvor gearskiftet klares på et joystick, som er integreret i sædets armlæn.

Alle modeller har 32 fremadgående gear i fire gearområder og med otte koblingsfrie gear inden for hvert område.

På topmodellerne sker gearskiftet automatisk i forhold til hastighed og belastning. Som noget nyt for Landini er det i Tronic-versionen ikke blot powershift-gearene men også gruppegearene, der skiftes automatisk.  

Opbygget over ramme

På de tidligere modeller fra Landini indgik motoren som en bærende del af traktoren. Den nye 7'er er opbygget over en kraftig chassisramme, og motoren er nu monteret i rammen på gummibøsninger.

Ifølge Landini betyder det mindre stress for motoren og et lavere støjniveau i førerkabinen. Rammen gør det ligeledes lettere at montere frontlæsser og frontlift på traktoren.

Modelskiftet markeres med et nyt design af kabinetaget, ligesom der også er sket mindre opdateringer i kabinen.

De tre mindste modeller løfter otte ton i trepunktsliften, mens modellerne fra 180 heste og opad løfter små 11 ton i liften.

Hos den danske importør, Præstbro Maskiner, forventer Flemming Larsen, at kunne levere den nye 7'er i løbet af foråret 2010. 

Video Præsentation

Quiz

Bruger du Twitter? 8626 stemme(r) afgivet

Bliv Myfarm blogger

Brugernes mening